Isnætter/ice

ISNÆTTER er en forestilling om magt og menneskelig skrøbelighed i en fragmenteret virkelighed.

I en verden dækket af isnende kaos jagter en navnløs fortæller en mystisk kvinde gennem et landskab, der langsomt fryser under en altopslugende apokalypse.

ISNÆTTER er mareridtsagtig science fiction og psykedelisk drømme-logik — en hypnotisk rejse gennem besættelse, magt og undergang, hvor grænsen mellem virkelighed og hallucination smelter bort, ligesom alt andet.

Det psykologiske drama udspiller sig i et univers fastfrosset i misogyni og klimakatastrofe, sanseliggjort i et gennemkoreograferet værk af Amanda Ginman og Tina Tarpgaard.

ISNÆTTER er baseret på Anna Kavans kultroman ICE (1967), en bog der med nærmest profetisk præcision beskriver vores samtids voldsomme kulturelle og økologiske rystelser.